University of Iceland

Sådan søger du til DTU

Ansøgningsprocessen foregår online via DTU Beyond Borders. Ansøgningsportalen åbner en måned før hver deadline - læs om processen trin for trin samt krav og dokumentation på de følgende sider.



Før du kan ansøge

Inden du påbegynder din ansøgning er det meget vigtigt at du tjekker at du lever op til følgende krav:

  • du er indskrevet på en fuldtidsuddannelse på DTU, når du ansøger om udveksling
  • du har bestået minimum 110 ECTS inden afrejse på den uddannelse, du er optaget på (gælder ikke kandidatstuderende)
  • du har studeret i minimum to år på universitetsniveau
  • du har plads til at kunne meritoverføre minimum 20 ECTS fra dit udlandsophold, men vi forventer og anbefaler at du er fuldtidsstuderende og tager 30 ECTS per semester*

* Vær opmærksom på at det udenlandske værtsuniversitet kan kræve at du tager mere end 20 ECTS.



1. Indsend ansøgning

Du ansøger om at komme på udveksling ved at indsende en online ansøgning på DTU Beyond Borders.

Som en del af din online ansøgning, skal du uploade:

  • Beregning af karaktergennemsnit (GPA) baseret på den danske karakterskala
  • Karakterudskrift fra din bacheloruddannelse og kandidatuddannelse (fra DTU Inside)
  • Dokumentation for sprogkundskaber, hvis det påkræves af de universiteter, du ansøger til
  • 'Joint Application Declaration*' hvis du ansøger om at komme på udveksling med en medstuderende

Vær opmærksom på at du kun kan ansøge om ét semester i udlandet i din ansøgning. Ønsker du derfor at ansøge om udveksling i to semestre, bedes du sende en mail til den ansvarlige for lige netop det universitet du søger, hvis du bliver tildelt en plads. Kontaktpersonen vil stå listet på DTU Beyond Borders på den pågældende udvekslingsaftale's informationsside.

Ansøgningsfristen for udveksling i efteråret 2024 (restpladser) er 1. februar, 2023 kl. 23.59. 

Alle infosider på DTU Beyond Borders bliver opdateret en måned inden ansøgningsfristen. 


Vær opmærksom på at hvis du allerede er blevet tildelt en udvekslingsplads i første runde er det ikke muligt at ansøge i anden runde. Det er derfor meget vigtigt at du altid kun lister universiteter på din ansøgning, som du har undersøgt grundigt i forhold til kurser og som du ved at du rigtig gerne vil studere på.  

*Læs hvad det indebærer at søge på udveksling sammen med en eller flere medstuderende i 'Joint Application Declaration' dokumentet. 



2. Efter du har indsendt din ansøgning

Efter ansøgningsfristen kan du forvente en behandlingstid på omkring tre uger. Når alle ansøgninger er vurderet, vil du modtage et svar til din studiemail. I den mail vil det fremgå, hvorvidt vi har udvalgt dig til en af vores udvekslingspladser, eller om vi på baggrund af de universiteter, du har listet, desværre ikke kan tilbyde dig en udvekslingsplads. 



3. Eventuelt, søg igen

Læs meget mere om, hvordan vi vurderer din ansøgning, og hvad du kan gøre for at søge igen, hvis du ikke får en udvekslingsplads i første omgang.


Karaktergennemsnit (GPA)

Karaktergennemsnittet (GPA) beregnes som et vægtet gennemsnit af alle dine beståede kurser, projekter og lignende baseret på den danske karakterskala, som du har modtaget karakterer i (både under din BSc/BEng og MSc). For at ansøge om udveksling, kræver vi at dit karaktergennemsnit vedlægges din ansøgning beregnet ud fra DTU Study Abroad's GPA Calculator.

Tjek de forskellige universiteters krav i 'DTU Beyond Borders' inden du lister universiteterne på din ansøgning og husk ligeledes at tjekke eventuelle sprogkrav.

https://studyabroad.dtu.dk/study-abroad/udveksling/1-saadan-soeger-du-til-dtu
19 APRIL 2024